B-Joe Koncert 21. august 2021

Så er der koncert i Roskilde’s nye musikforening, RoskildeBeat, med den danske hardrock guitarlegende, B-Joe, og hans powertrio. En unik mulighed for at opleve bandet i mere intime rammer – under coronarestriktionvenlige forhold.

B-Joe lover både classic rock, fed blues, højstemte psykedeliske stemninger, katedraler af lyd, nærværende sange og masser af fed jam – så dresscoden må denne aften igen være 70-style hippie outfit, med både blomster i håret og masser af smukke peacetegn og hjerter malet i panden og på kinderne.

B-Joe byder på løssluppen ekvilibrisme og et supersejt sceneshow – og … for en gangs skyld er du sikret en siddeplads, når du bestiller din billet.

Som betalende medlem af RoskildeBeat har du eksklusiv fortrinsret til en billet. Du vil modtage en mail fra foreningen hvor du kan tilmelde dig.

Man bliver medlem af RoskildeBeat ved at indbetale 100 kr. på Mobilepay 131324. Husk at tilføje din mail og tlf.