Om RoskildeBeat
RoskildeBeat er en musikforening for alle med interesse for livemusik. Vi præsenterer musik inden for blandt andet blues, country, folk, jazz, pop, rock og beslægtede genrer.
Vores formål
Vi arbejder for at styrke Roskilde som en levende musikby og skabe flere muligheder for at opleve kvalitetsmusik live på byens lokale spillesteder.
Musikken skal opleves live
Der findes mange dygtige musikere, som har viet deres liv til den musik, de brænder for. RoskildeBeat ønsker at give publikum mulighed for at opleve disse kunstnere tæt på og samtidig skabe en lokal scene for musikoplevelser, som man ellers ofte skal til større byer for at finde.
En forening med rødder i Roskilde
RoskildeBeat blev startet af fem Roskildensere med en fælles passion for livemusik. Målet er fortsat det samme: at skabe gode koncertoplevelser, støtte den levende musik og bidrage til Roskilde som en aktiv musikby.
