Jake Green band

Jake Green Band er en ægte bluesrock kvartet, der står skarpere end nogensinde. Det oser af kvalitet og spilleglæde når de fire musikere går på scenen og leverer et forrygende show for publikum.

Jake Green Band er ikke et gennemsnitligt bluesband.

Denne erfarne powerkvartet leverer en intens og nutidig blanding af blues og rock – fra tunge, groovy shuffles til dybfølte slow blues, der rammer både krop og sjæl. Med over 15 år på bagen, tre anmelderroste album og hundredvis af koncerter, er bandet en sammenspillet og eksplosiv live-oplevelse.

Frontmand Jakob Green, kåret som Årets Bluesnavn 2017, flankeres af Hammond-virtuosen Marvin Radford (USA), superrutinerede Jens Simonsen på bas og den legendariske trommeslager Niels Ratzer.

Jake Green Band har spillet på store bluesfestivaler i ind- og udland og delt scene med navne som George Thorogood, Walter Trout og Kenny Wayne Shepherd.