Jazz i Farvegården

Jazz i gården

Så er det velgørende arrangement Jazz i Gården tilbage på Helligkorsvej og denne gang er det i samarbejde med RoskildeBeat. Glæd jer derfor til J.Tex trio samt glad jazzmusik.

Så er der igen Jazz i Gården og denne gang i samarbejde med RoskildeBeat.
Jazz i Gården er et velgørende arrangement, hvor alt overskuddet fra mad og drikkevarer i år går til Kafe Klaus. Alle arbejder frivilligt og Farvehuset på Helligkorsvej sponserer musikken og andre udgifter.
Det hele starter kl. 11 med Hjemmeværnets Musik og Tambourkorps Roskilde, der spiller populære melodier fra deres omfattende repertoire. Derefter går Royal Jazzband på scenen og spiller glad Dixieland-jazz. Endelig først på eftermiddagen er det så tid til RoskildeBeat indslaget, der er ingen mindre end J.Tex i selskab med Aske Skat og Magnus Knudsen.
I 2025 har Aske Skat og J.Tex slået sig sammen og tager på turné rundt i Danmark. De to musikere mødte hinanden gennem det danske country- og folk-miljø og fandt sammen i en fælles kærlighed til roots, americana og country. Det musikalske venskab har nu ført til et nyt album (Askes fjerde) og en række fælles koncerter. På scenen spiller de både Askes og J.Tex’s sange – med skiftende roller, hvor Aske indimellem synger med på J.Tex’s numre, mens J.Tex er fast “side man” på Askes. Glæd dig til guitar, banjo, sav og harmonika i et varieret og stemningsfuldt koncertsæt. Med på bas har de rutinerede Magnus Knudsen.
Kom ned og hyg jer i Farvegården på Helligkorsvej 11. Det bliver rigtig godt vejr, men man kan krybe i skygge da der vil være overdækket på mere end 100 kvadratmeter.
Der bliver solgt kølige fadøl fra Hancock, vin og vand. Der vil også være mulighed for at købe friske bøfsandwich og ristede pølser.

Fri entré